🚨 LOKALKENDSKAB OG VIRKELYST REDDER LIV 🚨

🚨 LOKALKENDSKAB OG VIRKELYST REDDER LIV 🚨

I morges modtog vores mandskab på brandstationen i Taastrup, en alarm om et hjertestop tæt på. En person var faldet om med hjertestop i lobbyen på et hotel.

Med mandskabets lokalkendskab, vidste de at en køretur til bygningens hovedindgang ville medføre en unødvendig forsinkelse af den livreddende førstehjælp.

For at spare tid, traf holdet derfor en hurtig beslutning om at tage en alternativ transportmetode I brug. Autosprøjten kørte til en vej bagved bygningen, her blev mandskab og udstyr sat af og tog herefter resten af turen til fods.

Denne beslutning betød, at vores mandskab hurtigere kunne påbegynde hjertelungeredning (HLR) på patienten.
Ambulancen og lægen ankom kort tid efter og påbegyndte mere avanceret behandling af patienten, alt mens brandholdet fortsatte hjertemassage og tog hånd om de pårørende.

Patienten blev succesfuldt genoplivet på stedet – vi håber derfor på det bedste. Den hurtige reaktion og det gode samarbejde med ambulance- og lægepersonale har, i det mindste, givet personen det bedst mulige udgangspunkt for at overleve.

En alternativ, men rigtig god beslutning af brandholdet.

Tak til alle involverede og stor tak til Region Hovedstaden for det stærke samarbejde i dag! 💪

Link til original Facebook post: https://www.facebook.com/204406998494385/posts/864129215855490