Tilbage til Indsatsstøtteenhed (Frivillige)
Indsatsstøtte – Kommunikation
(ISA-KOM)
Formålet med ISA-KOM er at fungere som støtte til den tekniske ledelse ved større, længere eller komplekse hændelser.
ISA-KOM ved beredskab 4K er en gruppe på 10-12 frivillige, som supportere det daglige beredskab ved større, længere eller komplekse hændelser. Gruppen har til formål at støtte indsatslederen, ved at samle relevant information til anvendelse for indsatsen gennem kort, data og andet materiel som findes brugbart.
Opgaver:
Ved større, længere eller komplekse hændelser skal ledelsesstøtten supportere den tekniske ledelse med f.eks.:
- Tavleføring
- Logistik ift. drift på skadestedet
- Skadestedstegning
- Kommunikation & Beredskabsgis
- Informationssøgning
- Kontakt til servicefag (skadeservice, gasselskaber og lign.)
Krav til indsatsstøtteassistenter i kommunikation
For at indgå som Indsatsstøtte assistent – Kommunikation skal du:
- Være god til at kommunikere på dansk i skrift og tale
- Kunne kommunikere på engelsk i skrift og tale
- Være god til at skabe orden og struktur
- Kunne bevare overblikket i pressede situationer
- Indgå i tæt samarbejde med flere parter i pressede situationer
- Det kræves at man gennemfører den for tjenestegrenes nødvendig uddannelse og vedligeholdelse. (Se mere om uddannelse her)
Derudover sættes der krav at man indenfor 45 minutter fra udkald er mødt på Beredskab 4K, Geminivej 32, 2670 Greve.
Indsatsstøtte – Logistik
(ISA-LOG)
Formålet med ISA-LOG er at støtte og/eller etablere foranstaltninger ved større, længere eller komplekse hændelser, og logistisk støtte til at transportere materiel til arbejdsområdet.
ISA-LOG ved Beredskab 4K er en gruppe på 10-12 frivillige som supportere det daglige beredskab ved større, længere eller komplekse hændelser. Gruppen har til formål at transportere, opsætte og afvikle diverse materiel.
Opgaver:
Ved større, længere eller komplekse hændelser skal ISA- LOG supportere den tekniske ledelse med f.eks.:
- Flaskefyldning
- Skadestedsbelysning
- Indkvartering
- Logistik i forbindelse med forplejning
- Levering af slanger og flasker på skadesteder
- Levering af drivmidler
Krav til indsatsstøtteassistenter i Logistik
For at indgå som Indsatsstøtte assistent – Logistik skal du være/kunne:
- Læse og forstå dansk
- Fysisk og psykisk robust
- Kunne bevare overblikket i pressede situationer
- Indgå i tæt samarbejde med flere parter
- Det kræves at man gennemfører den for tjenestegrenes nødvendig uddannelse og vedligeholdelse. (Se mere om uddannelse her)
Indsatsstøtte – Klima
(ISA-KLIMA)
Formålet med ISA-KLIMA er at fungere som beredskab ved klimahændelser primært højvands- og stormhændelser.
ISA – Klima ved beredskab 4K er en gruppe på 10-12 frivillige, som fungerer som primærberedskab ved udvalgte klimahændelser.
Opgaver:
Ved større, længere eller komplekse hændelser skal klima-gruppen supportere både det daglige beredskab og kommunen f.eks.:
- Opdæmning m. sandsække, watertubes el.lign.
- Støtte til kommuner ved forureningshændelser i havne/kystnære strækninger.
- Lænse/pumpe opgaver
- Storm beredskab
Krav til indsatsstøtteassistenter i Klima
For at indgå som Indsatsstøtte assistent – Klima skal du være/kunne:
- Læs og forstå dansk
- Være god til at holde overblik
- Fysisk robust
- Kunne bevare overblikket i pressede situationer
- Indgå i tæt samarbejde med flere parter i pressede situationer
- Betjene det for tjenestegrene nødvendige materiel selvstændigt
- Det kræves at man gennemfører den for tjenestegrenes nødvendig uddannelse og vedligeholdelse.(Se mere om uddannelse her)
Der kan læses mere om indsatsatsstøtteenheden, uddannelse, forventninger mv. i Kataloget for Indsatsstøtteassistenter i Beredskab 4K