Beredskab 4K’s Ungeenhed

Greve, Høje-Taastrup, Vallensbæk & Ishøj

Beredskab 4K startede den 1. februar 2022 en ungeenhed. De unge er tilknyttet Beredskabet som Beredskabskadetter.

Beredskab 4K’s ungeenhed består af unge fra de 4 kommuner i Beredskab 4K’s dækningsområde.

Formålet med Ungeenheden er at give den unge kompetencer og færdigheder indenfor emner som relatere sig til det, at være en del af Danmarks samlede redningsberedskab.

Forløbet er bygget op som en erhvervskompetencegivende uddannelse, indeholdende emner som Førstehjælp, Grunduddannelse indsats (første del af brandmandsuddannelsen), Klima hændelser, Forebyggelse af brand og meget mere.

Ungeenheden er for unge i alderen 15-17 år, Herefter det er muligt at fortsætte som frivillig hos Beredskab 4K. (De unge kan starte op det halve år de fylder 15, og kan skrives på venteliste det år de fylder 15)

Ungeenheden mødes hver tirsdag, og har undervisning indenfor beredskabsemner.

Kunne du tænke dig at blive en del af Beredskab 4K’s Ungeenhed?

Der er opstart for nye unge i ungeenheden 2 gange årligt. I løbet af de to år vil alle unge komme igennem samme uddannelsesforløb.

For mere information omkring Beredskab 4K’s Ungeenhed, kontakt Beredskab 4K’s Ungeenhed på: Ungeenhed@beredskab4k.dk

Ungeenheden mødes hos Beredskab 4K, på Geminivej 32, 2670 Greve.

Hver tirsdag fra 18:15 – 20:45

Ansøgning

Kunne du tænke dig at blive en del af Beredskab 4K’s Ungeenhed så udfyld ansøgningen herunder.
Vi kan ikke love en plads, men du hører fra os inden længe.

    Privatlivspolitik og Forældresamtykke