
🙌Gode råd til en brandsikker jul👇
🎄Gå aldrig fra levende lys og hold afstand til brændbart materiale
🎄Bliv i køkkenet, når du tilbereder mad
🎄Læg aldrig brændbare ting på komfuret
🎄Hav altid vand i nærheden
🎄Test dine røgalarmer
🚒Julen nærmer sig, og det er typisk i december måned, at brandvæsenet oplever flest boligbrande. I gennemsnit er der 25% flere boligbrande i december sammenlignet med en normal måned. Vær derfor ekstra opmærksom, når der hygges med levende lys og tilberedning af julemad.
🕯️Mange brande i hjemmet starter ved brug af levende lys eller uforsigtighed i køkkenet, for eksempel i forbindelse med madlavning. Statistikken viser, at antallet af boligbrande typisk topper i december.
– Vi ser desværre en del brande i december måned, hvor størstedelen starter i stuen eller i køkkenet. Nogle enkle forholdsregler kan forhindre, at julehyggen ender galt – vær eksempelvis ekstra opmærksom med julemaden i køkkenet, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.
Levende lys er hyppigt årsag til brand
En rundspørge blandt danskerne viser, at levende lys den hyppigste årsag til brande, som de har oplevet i deres eget hjem. Den næsthyppigste brandårsag er ild i en gryde efterfulgt af, at brændbare ting er blevet glemt på komfur eller brødrister. Det fremgår af befolkningsundersøgelsen ”Brand og røgalarmer i danske hjem” foretaget af Epinion for TrygFonden og Beredskabsstyrelsen i 2023.
– Levende lys skaber hygge, men også en øget brandrisiko. Sørg for, at lysene står i god afstand til gardiner, pynt og andet brændbart, og sluk altid levende lys, når du forlader rummet, siger Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen og supplerer:
– Hav gerne vand i nærheden, hvis uheldet skulle være ude.
Tryg start på december
Den 1. december markeres nordisk røgalarmdag – en god anledning til at få testet dine røgalarmer. Ikke mindst, da antallet at boligbrande topper i december. Test om røgalarmerne virker og giv dig selv og dem, du holder af, en tryg start på december. Følg Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen for mere information om røgalarmdagen.
🏠Brande i private hjem
🚒Brandvæsenet rykker årligt ud knap 2.750 gange til brande i private hjem. Gennemsnittet for de sidste fem år viser, at brandene topper i december med 289 boligbrande i gennemsnit
De fleste brande i private hjem, som brandvæsenet rykker ud til, opstår i køkkenet
🔥Langt de fleste brande i private hjem, hvor brandvæsnet er tilkaldt, opstår i hjem uden en fungerende røgalarm
🔥Det anslås, at der årligt opstår ca. 40.000 brande i private hjem, som folk selv formår at håndtere uden at tilkalde brandvæsenet
Cirka en tredjedel af dem, der har oplevet en brand i deres hjem, siger, at branden opstod ved brug af levende lys, herunder også på juletræ eller i dekoration
🙋78 pct. af befolkningen siger, at de har røgalarmer opsat i deres hjem. Hvis du er blandt dem, der endnu ikke har opsat en røgalarm, så gør det nu, og skab tryghed i hjemmet
🔥Læs mere om brandsikker jul og find flere sjove fakta fra Epinions befolkningsundersøgelse via linket i kommentarfeltet👇
Link til original Facebook post: https://www.facebook.com/204406998494385/posts/1161587402776335
