GOD HYGIEJNE🛁 1. Opslag i RBD fortællingen 🚒 Ikke noget…

GOD HYGIEJNE🛁
1. Opslag i RBD fortællingen 🚒

Ikke noget nyt for nogen – og slet ikke med den nuværende COVID-19 situation i verden.
Dette opslag handler dog ikke om COVID, men om de ting vi gerne vil for at passe på vores vigtigste ressource: Brandfolkene.

Tilbage i 2017 påviste Kræftens Bekæmpelse at brandfolk har en øget forekomst af en række forskellige kræfttyper. Årsagen kendes ikke præcist, men blandt andet røg- og sodpartikler i brandfolkenes udrustning og på kroppen af dem efter indsats, har været blandt de mistænkte årsager.

Allerede da undersøgelsen blev offentliggjort, iværksatte landets brandvæsener en række skærpede krav og procedurer i forbindelse med indsatser.

Disse procedurer og krav er vi nu i fuld gang med at opdatere og tilpasse ud fra de erfaringer vi har fået gennem de seneste år.

Mange forskellige tiltag er iværksat og arbejdet er forankret i en arbejdsgruppe bestående af brandfolk, arbejdsmiljørepræsentanter og udrykningsledere fra Falck Danmark og en repræsentant for Beredskab 4K.
Arbejdsgruppen har til opgave at gennemgå og (om nødvendigt) opdatere den måde som brandfolkene sikres bedst muligt mod påvirkning af skadelige stoffer efter brandindsats.

Arbejdet kommer til at medføre en opdatering af beredskabets eksisterende materiel, men kommer ligeledes til at omfatte et nyt samarbejde med Storkøbenhavns Totalservice, som har fået leveret en ny og tidssvarende bad- og toiletvogn.

Det eksisterende materiel udvides med nye muligheder for vask og rengøring på skadestedet. Udstyret bygges på et eksisterende køretøj, som tilpasses efter arbejdsgruppens anbefalinger.

Vognen kommer til at indgå som supplement til beredskabets materiel og kommer til, automatisk, at blive tilkaldt på opgaver, hvor væsentlig røg- og sodpåvirkning af materiel og mandskab kan forventes at finde sted.

Vognen er opbygget af Scanvogn A/S og består af to baderum og et toilet. Baderummene er opdelt, således at mandskabet kan gå beskidte ind på den ene side og komme rene ud på den anden.

Du kan læse mere om vognen via linket i dette opslag.

https://www.facebook.com/media/set/…

Kan være et billede af udendørsIngen tilgængelig billedbeskrivelse.Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.Scanvogn A/S har føjet 20 nye billeder til albummet Miljøvogn til brandvæsenet.

Denne vogn er bygget med henblik på at beskytte brandfolk mod skadelige stoffer. Den indeholder to bad, hver med to separate omklædningsrum og indgange.

Man starter at trække af sit beskidte tøj i det første omklædningsrum, hvorefter man går i bad. Derefter går man videre til næste omklædningsrum og trækker i sit rene tøj.

På denne måde er brandfolk i stand til at komme ud af deres kontaminerede tøj hurtigst muligt i stedet for at vente til de kommer tilbage på stationen.

Vognen indeholder desuden et toiletrum med vakuumtoilet samt et tørrerum. Der er udtrækningstrapper foran alle indgange for øget tilgængelighed. Sidst men ikke mindst er vognen tempo 100 godkendt.

Ønsker du en speciel vogn, så kontakt os og få et uforpligtende tilbud.

Link til original Facebook post: https://da-dk.facebook.com/beredskab4k/posts/475362093872207