Ny indsatslederbil i drift

Bilen er en Volvo XC60 købt hos Autohuset Vestergaard A/S – Volvo Hillerød og bygget hos Bentzen A/S Autokaross i Hvidovre.

Bilen indgår i vagt i disse uger, med henblik på tilpasninger og fejlretninger, før den bliver endeligt sat i drift i uge 36.
Fra førerpladsen i bilen er det muligt for indsatslederen at betjene radioerne sikkert under kørsel, via indbyggede betjeningsknapper, ligesom blink og horn betjenes via et panel placeret lige til venstre for rattet.
Hjelm, håndlygte, gasmålere og lignende er placeret lige bag førersædet med adgang via bagdøren, sådan at indsatslederen hurtigt ved ankomst kan få fat i det udstyr han skal bruge på skadestedet.
I bilens bagende er der i reolen installeret tavler til brug for ledelsen på skadestederne, samt en touchskærm og computer med adgang til de programmer som skal anvendes under indsats.
Bilen suppleres i løbet af året af yderligere en indsatslederbil med samme opbygning. De nye indsatslederbiler erstatter de nuværende indsatslederbiler.