Samarbejde sikrer robust beredskab 🚒 Situationen omkring…

Samarbejde sikrer robust beredskab 🚒

Situationen omkring Covid, har givet anledning til at Beredskab Øst, Beredskab 4K, Tårnby Brandvæsen og Hovedstadens Beredskab, har udarbejdet en fælles plan. Planen kan dels bruges ved stort fravær i et eller flere beredskaber, dels i situationer der trækker store ressourcer fra beredskaberne.
Den fælles planlægning og prioritering, sikrer de enkelte beredskabers fortsatte drift samt den samlede tilgang til særlige kapaciteter og specialberedskaber.
Planlægningen er med til at skabe robusthed og tager højde for de enkelte beredskabers dimensionering og kapaciteter.

Beredskabernes ressourcer anses som et samlet system, dette betyder at der planlægges med udgangspunkt i både et lokalt samt et fælles perspektiv. Alt dette med målsætningen; at tilgodese både servicemål i lokalt beredskab samt prioritering og placering af særlige kapaciteter i regionens samlede beredskab.
Den fælles målsætning og prioritering samt taktisk disponering af ressourcer, håndteres til daglig af det fælles Operationscenter i Valby. Dette betyder at det fælles Operationscenter har mandat til at kunne agere omgående uden forudgående aftale, for at optimere det samlede beredskab.
I dette system tages der også højde for øvrige lokalaftaler med naboberedskaber, lokale forhold samt håndtering af særlige objekter.
Visse ressourcer kan samlet dimensioneres, f.eks. droneberedskab, vandforsyning, og bådberedskab.
Den daglig koordination samt planlægningen for vagtdøgnet sker situationsbestemt mellem de fire beredskaber hvorefter der opsummeres i en samlet operativ status.

”Branden på Tjørnelyskolen i marts 2019, er et godt eksempel på en koordineret indsats, hvor flere beredskaber er indsat.” Fortæller Michael Møller, operationschef ved Hovedstadens Beredskab.
”Operationscenteret har det samlede overblik over beredskabet i området, og kan derfor forskyde beredskaber og sikre det samlede beredskab i området.”

Ved ændret eller udvidet dækningsområde informeres de aktuelle stationer f.eks holdledere og indsatsledere.
Bliver der behov for at forskyde stationer til andet beredskab, kan lokale forhold og kendskab på taktisk/teknisk niveau sikres via en lokal holdleder eller indsatsleder.
I figurerne vises den overordnende strategi for bemanding af brandstationer i det fælles område ved ekstraordinært fravær eller stor systembelastning.

Kan være et billede af skærm og landkortKan være et billede af landkortKan være et billede af landkort og tekst

Link til original Facebook post: https://da-dk.facebook.com/beredskab4k/posts/485326419542441