Der er ikke en konkret trussel mod Danmark, men Ruslands invasion af Ukraine har mange konsekvenser som også påvirker Danmark.
Derfor har de danske myndigheder lanceret en fælles hjemmeside, hvor du som borger kan finde nyttig information om konsekvenser og danske initiativer som følge af krigen i Ukraine.
Her kan du få svar på dine spørgsmål om energipriser, sanktioner, støtte til Ukraine, beredskabet og ukrainere i Danmark. Siden vil løbende blive udbygget og opdateret med relevant information.
Kriseinformation.dk er de danske myndigheders fælles hjemmeside, der samler informationer, spørgsmål/svar mv. om situationen efter den russiske invasion af Ukraine.
Link til original Facebook post: https://www.facebook.com/204406998494385/posts/289871793281238